Care guide

Hvad smykkerne er lavet af

Hos KARMA arbejder vi med både sterling sølv og rustfrit stål, afhængigt af det enkelte design.

Vores guldfarvede smykker er belagt med 18k guld, og er desuden afsluttet med en slidstærk PVD-belægning.

Og selvom smykkerne er designet til at holde sig smukke, så holder alle smykker sig flottest med den rette pleje. Så lidt ekstra omsorg vil hjælpe dem med at bevare deres udseende i mange år frem.

Optimal pleje

Vil du have dine smykker til at se friske ud længst muligt, får du her drømmescenariet af smykkepleje:

1. Undgå vand, når du kan

Vand er ikke din smykkes bedste ven. Selvom PVD-belægningen er kendt for at være vandfast, så er ingen belægninger 100% modstandsdygtige med tiden.

Så optimalt set:

  • Tag smykkerne af før bad, håndvask og karbad
  • Undgå svømning (især pool, spa og hav)
  • Undgå damp og langvarig fugt

Glemmer du det en gang i mellem? Det sker der intet ved.
Er det bedre at undgå vand i længden? Ja.

2. Hold dem væk fra kemikalier

Parfume, hårspray, cremer og rengøringsmidler kan slide på guldbelægningen over tid.

Pro tip:

  • Tag smykkerne på efter du har gjort dig klar til dagen
  • Tag dem af før rengøring

Igen: én gang ødelægger det ikke noget. Gentagelser gør.

3. Opbevar dem tørt og adskilt

Når du ikke har smykkerne på:

  • Opbevar dem tørt
  • Brug den originale pose eller et smykkeskrin
  • Hold dem adskilt, så de ikke ridser hinanden. Alt i én rodet bunke = ridser på vej.

4. Tag dem af ved high-impact aktiviteter

Træning, tunge løft og vilde bevægelser = ikonisk, men ikke optimalt for smykker.

For længst mulig holdbarhed:

  • Tag smykkerne af før træning
  • Undgå at bøje eller slå dem unødigt

Rengøring af dine smykker

Når dit smykke trænger til en lille opfriskning:

1. Tør det forsigtigt af med en blød, tør klud

2. Undgå pudseklude til massivt guld

3. Brug aldrig hårde rengøringsmidler eller slibende materialer

Reality check: Hverdagen

Lad os være ærlige. En gang imellem kommer vi alle til at:

  • Glemme at tage det af
  • Vaske hænder med det
  • Have det på i sauna
  • Leve dit liv i det

Og det er helt okay.

Smykkerne er lavet til at blive brugt, ikke gemt væk. Følger du plejetipsene, holder de sig pæne længere, men hvis du ikke følger dem 100 %, betyder det ikke, at dit smykke går i stykker. Du forlænger bare levetiden. 

Kontakt os for spørgsmål

Smykkepleje handler om intention, ikke obsession.

Pas på dine smykker, når du kan. Lev dit liv, når du ikke kan.

Har du spørgsmål om pleje, brug eller holdbarhed, så ved du, hvor du finder os:

📩 support@karmastudio.dk